Drømmer du om at køre F-veje på Island med tagtelt? Her er vores komplette guide til Islands højland – rute, campingregler, flodoverfarter (vad), pakkeliste og erfaringer fra syv dage i højlandet.

At tage på tagtelt- og bilrejse på Island er et uforglemmeligt eventyr. Vejret, den vidtstrakte vildmark og de udfordrende F-veje gør rejsen storslået på en måde, der ikke ligner noget andet i Europa. Eventyrlig natur, der fik os til at tabe pusten igen og igen. 

I september 2025 tog vi færgen over til Island for et syv dage langt eventyr direkte ind i det islandske højland. 

Her deler vi vores rute, praktiske tips og erfaringer fra turen.

Hurtige fakta om Tagtelternes Islandsekspedition

Hvornår: September 2025 (12 dage i alt inkl. færge).
Deltagere: 6 personer fordelt på to biler.
Køretøjer: Mitsubishi Pajero -89 & Toyota Hilux -24.
Udstyr: Tagteltene Blåsten, To stk. Åreskutan samt markisen Solfjädern 270 med vægge.
Færgeomkostning: Cirka 45.000 kr i alt for fem personer og begge biler.

Hvordan kommer man til Island med egen bil?

De fleste, der rejser til Island, vælger at flyve og leje en bil eller campervan på stedet. Men for en ægte overland-oplevelse er egen bil med telt på taget uovertruffen.

Vi tog færgen Smyril Line fra Hirtshals i Danmark til Seydisfjördur på det østlige Island.

Rejsetid: Cirka 2 døgn derhen og 2,5 døgn hjem. Bonus på hjemrejsen var, at vi fik lov at gå i land i nogle timer i Færøernes hovedstad Thorshavn.

Oplevelsen:
Færgen er et samlingssted for eventyrere. At stå i kø i havnen er som en bilmessen for imponerende overland-køretøjer. Ombord findes alt fra fitnesscenter og varme spabade på dækket til aktiviteter som quiz og bingo samt gode restauranter.

Tips: Book i god tid! Priserne varierer kraftigt, og højsæsonen bliver hurtigt udsolgt.

Besøger du denne side på mobilen? Swipe til venstre for at se flere billeder.

Camping på Island – regler og praktisk information

Er det tilladt at campere frit på Island?

For at beskytte den meget følsomme natur har det siden 2015 været forbudt at campere frit på Island. Af samme grund er al form for offroad-kørsel forbudt.

Men lad dig ikke slå ud af dette – campingpladserne i højlandet føles stadig både fjernt og “midt ude i vildmarken”.

Pris campingpladser: Cirka 150–200 kr per person per nat.

Standard: Ofte enkel men funktionel. Ofte grus/sten i stedet for græs som underlag. Toilet og opvaskemuligheder findes næsten altid.

Respekter F-vejene på Island

F-veje kræver, at din bil har firehjulstræk (4x4) og højere frihøjde. De er ofte ujævne, stenede og indeholder flodoverfarter.

Flere oplysninger om F-vejene længere nede i teksten.

Åbningstider: Juni til slutningen af september (afhængigt af sne og vejr).
Vigtigt: Tjek altid road.is inden du kører ud.

Pakliste & udstyrstips til Islands højland

Island er kendt for at kunne byde på alle fire årstider på samme dag. Sol, regn, vind og tåge skifter uden varsel. Pak altid regntøj og et ekstra lag — ikke fordi du sikkert får brug for det, men fordi du næsten altid vil få det.

Hvis du skal holde ferie på Island, har du brug for tøj til alle slags vejr og indstillingen om, at vejret er en del af oplevelsen.

Vi havde temperaturer fra 0 - 20 grader under vores rejse. Men kun en dag med rigtig vedvarende regn. 

> Tagtelt med varme soveposer

Vi brugte vintersoveposer, hvilket gjorde nætterne varme trods frostgrader udenfor. Til et af teltene havde vi også en dieselvarmer, men det er ikke et must. Det vigtigste er at have en varm sovepose.

> Markise med vægge

Det her satte virkelig prikken over i'et på hele rejsen. Med markisen Solfjädern 270 og tilhørende vægge havde vi et stort ekstra rum beskyttet mod regn og vind, som gjorde vores aftener hyggelige (og længere).

> Tøj

Lag-på-lag er loven. Undertøj, varmt mellemlag, regntøj, vandrestøvler og en rigtig varm jakke til aftenerne i lejren.

> Madlavning

Vi forberedte fire færdige veganske gryder hjemme, som vi opbevarede i vores kompressorkøleboks fra Dometic. Det sparede os både tid og penge. 

Derudover havde vi ingredienser til tre middage samt morgenmad (grød med ekstra alt) til alle dage. Det gjorde, at vi ikke behøvede at bruge tid og energi på at planlægge mad.

> Kommunikation

Walkie-talkies mellem bilerne er guld værd, når dækningen forsvinder, og for nem kommunikation, når man er flere biler. Desuden er det sjovt!

> Brændstof

Her gælder det om at planlægge sin kørsel, inde i højlandet findes der ingen tankstationer. Vi havde to ekstra benzindunke med for en sikkerheds skyld, men behøvede aldrig at bruge dem.

> Sikkerhed

Går noget galt inde i højlandet, kan det tage lang tid, før hjælpen kommer. Førstehjælpskit, en mindre kompressor til at kunne fylde luft på, brandslukker, høje støvler til vadning.

> Papirkort

Vi købte et klassisk vejkort, da vi kom til Island. I modsætning til Google Maps er alle vadesteder markeret på det, og vi fandt også flere campingpladser, som ikke fandtes i appen. Desuden gør det rejseplanlægningen sjovere.

Islands fantastiske F-veje 

De islandske F-veje er bjergveje, der fører ind i Islands dramatiske og ofte utilgængelige indland. De er markeret med et “F” foran vejnummeret, for eksempel F208 eller F35, og kræver, at du kører et køretøj med firehjulstræk (4x4).

F-vejene er et netværk af grusveje, der snor sig gennem lavaørkener, bjergpas, over gletsjerfloder og forbi vulkaner. 

Det her er ikke veje i almindelig forstand. De er mere som en aftale mellem dig og naturen om, at du ved, hvad du begiver dig ud i. Det gælder om at være forberedt - du vil hverken finde tankstationer eller supermarkeder. 

F-vejene åbner engang i juni og lukker igen i september, afhængigt af sne og jordforhold. 

Præcise datoer fastsættes hvert år og offentliggøres af det islandske vejvæsen Vegagerðin. At forsøge at køre ind før åbning er ikke bare dumt — det er ulovligt og kan føre til store bøder.

F-veje kræver firehjulstræk. Ikke som en anbefaling, men som et krav.

Langs mange strækninger skal du krydse gletsjerfloder uden broer, og vanddybden kan variere dramatisk afhængigt af tidspunkt på dagen og om det har regnet opstrøms. 

At køre over disse vandoverfarter er en spændende oplevelse og en af de ting, vi så mest frem til. 

Højlandet byder på nogle af Islands mest uberørte campingpladser — enkle, ofte uden faciliteter, men med udsigter, der er svære at finde ord for. Det er en anden type Island end Ring Road-turistens, og det mærkes med det samme, når man kører ind og forlader asfalten bag sig.

Disse veje skal kun køres, når rejsen er målet. Vejene er ofte ujævne, og hastigheden sjældent over 50 kilometer i timen. 

Flodoverfarter (vad) på Island – sådan gør du

At køre gennem floder og vandløb var ifølge os en af turens absolutte højdepunkter, men kræver respekt og forberedelse.

Gør sådan her:
Stop og tjek dybden. Kør roligt i lavt gear, stop aldrig midt i vandet, og kør i en bue, skråt nedstrøms.

Er du usikker på vanddybden, så gå selv i for at tjekke, eller vent på en anden bil. 

Spredt over hele det islandske højland findes også parkvagter, som kan hjælpe, hvis du har spørgsmål. Telefonnummer til disse står på skilte, når du kører ind på en F-vej. Vi mødte flere under turen, og alle var meget venlige (sjov detalje - alle var også unge piger). 

Lærdom:
Ved F88 var vi tæt på at sidde fast, da en bil kørte fast. Hav altid en plan (og en ven med trækline!) før du kører i.

Besøger du denne side på mobilen? Swipe til venstre for at se flere billeder.

Vores rute – 7 dage i Islands højland

Dag 1 – Seyðisfjörður & Vestrahorn

Vi kørte af færgen i Seyðisfjörður og blev mødt af tæt tåge. Vi så stort set ingenting, da vi kørte over bjergpasset (som for øvrigt er lukket om vinteren, så det er ikke muligt at komme til og fra byen i bil). Da vi nåede toppen, klarede det pludselig op, og vi blev mødt af et solrigt og smukt landskab.

Første stop var lufthavnen i Egilstadir, hvor vi hentede vores sjette rejsekammerat, som var fløjet over. Andet stop var et mægtigt vandfald, og derefter kørte vi ind på vores første grusvej, som førte os sydpå.

Første nat stod vi på camping ved Vestrahorn. Tidligt om morgenen vågnede vi tilfældigt, kiggede ud og indså, at vejret var for godt til at gå glip af. Solopgang, vindstille, lavvande. Vi kunne gå direkte ud i havet. De sorte strande lå spejlblanke, og bjergene spejlede sig i vandet. Et øjeblik, man ikke planlægger – men aldrig glemmer.

Dag 2 – Jökulsárlón og ind i indlandet

Vi kørte videre langs vej 1 med stop ved Jökulsárlón-gletsjeren. Videre gennem et lavamark dækket med mos og et stop ved en mægtig kløft nær krydset mellem vej 1 og F209 (navnet glemte vi, oplevelsen ikke).

Derefter gik turen ind i indlandet via F209, og nu begyndte eventyret for alvor. Kontrasten mellem kyst og højland er stor. Meget hurtigt blev vi helt alene, dejligt efter at have kørt på Highway 1. Natten tilbragte vi på en lille afsides og spartansk campingplads.

Besøger du denne side på mobilen? Swipe til venstre for at se flere billeder.

Dag 3 – F208 til Landmannalaugar

Den smukkeste strækning på hele rejsen. Skal du køre en F-vej, er det denne (i hvert fald af dem vi prøvede!). F208 til Landmannalaugar er fuldstændig uvirkelig – farveskiftende bjerge, lavamarker og flere sjove vandpassager.

Fremme i Landmannalaugar havde vi held med vejret – sol og stille vejr. Vi vandrede op i bjergene, som er farvet i forskellige røde og grønne nuancer, op til et svovlfelt, hvor varm røg siver op fra svovlkilder. Mange besøgende kommer hertil i løbet af dagen, da man kan booke ture fra Reykjavik, men disse tog afsted omkring kl. 17, mens vi og nogle få andre campister blev og badede senere i den varme kilde nede ved campingpladsen.

Dag 4 – F225, Hella & højlandet igen

Via F225 kørte vi ned til vej 26 og videre til Hella for proviantering. De mest regnfulde timer på turen, heldigvis faldt de sammen med den kedeligste asfalterede vejstrækning.

Ind på F35 kan vi tale om huller hele vejen til vores mål Hveravellir, et afsides geotermisk meget aktivt område med camping. Det blev 3–4 timer med cirka 20–30 km/t. Vi underholdt os med quiz og fjollerier mellem bilerne via walkie-talkies.

Få mennesker, masser af varme kilder og gejsere. En enorm kontrast til det turisttætte og mere tilgængelige Geysir-område, som vi passerede hurtigt tidligere på dagen.

Her blev vi to nætter. Vandrede. Badede i varm kilde og slappede af.

Dag 5 – Möðrudalur

Vi kørte nordpå, satte Ola af, som var nødt til at tage bussen mod Reykjavik for at flyve hjem, og fortsatte derefter østpå ad Highway 1. Via F905 nåede vi sent på eftermiddagen Möðrudalur, Islands højest beliggende gård.

Græscamping (usædvanligt på Island), vindstille aften, strålende sol, nordlys om natten.

Vi så får, ræv, grise og en tam rensdyr, der boede der. I hører – det var godt.

Dag 6 – Askja & Dreki

Via vej F905 og F910 tog vi til vulkanen Askja. Månelandskab, ujævne veje, flere vandpassager. Vi kan lide at køre over vadesteder – og her fik vi virkelig lov til det.

Vi campede ved Dreki, ved foden af Askja. Desværre var der tåge oppe ved krateret, så ingen udsigt – men nede ved campingpladsen var det klart, og omgivelserne gjorde det alligevel det værd. Selve campingpladsen var lukket for sæsonen, så ingen faciliteter tilgængelige bortset fra toiletter.

Dag 7 – F88 & tilbage til færgen

Den sidste dag tog vi F88 tilbage mod Seyðisfjörður og mødte et af turens største vadesteder.

Björn var lidt for ivrig på speederen og kørte fast. Efter nogle nervøse sekunder kom han dog fri, og vi kom frem til Highway 1 igen.

Færgen sejlede om aftenen, og vi sørgede for at have god tid. Trætte, beskidte og meget tilfredse kørte vi ombord på færgen.

Er 7 dage nok til Islands højland?

Ærligt talt? Nej. Island kræver mere tid.

For vores vedkommende var det ikke muligt at være væk længere på grund af små børn derhjemme og mangel på barnepige. Men havde vi haft mulighed, ville 2–4 uger have været perfekt.

Nu må vi i stedet længes efter at kunne tage på endnu en rejse i fremtiden. For det vil der helt sikkert blive.

.

.